Sander Lee

Mit navn er Sander, og jeg brænder for at arbejde med hunde.

Jeg er uddannet hundeadfærdsinstruktør, dyrlægeeksamineret veterinær rehabiliteringsterapeut og hundeadfærdskonsulent (BSc in Animal Behavior Therapy). Kombinationen af disse tre fag har givet mig redskaberne til at arbejde med hundes psykiske såvel som fysiske udfordringer, samt lært mig hvordan de til tider kan hænge sammen.

Jeg er uddannet ved Center For Dyreterapi i Hirtshals ved Bettina Hvidemose og eksamineret af dyrlæge Jacob Schrøder Andersen. Center for Dyreterapi i Hirtshals er den eneste skole i Danmark, der er godkendt af den fælles europæiske organisation PetBc – Pet Education, Training & Behaviour Council.’

Mit mål er at forbedre kvaliteten af dit forhold til din hund.

Mit mål er at forbedre hundevelfærden i dit hjem samt at forbedre kvaliteten af dit forhold til hunden. Jeg vil altid gøre mit ypperste for at hjælpe og give dig professionelle råd til, hvordan du kan holde din bedste ven sund, rask og aktiveret på måder, der skaber sjov og glæde i jeres hverdag. Jeg træner ved hjælp af operant indlæring: belønningsbaseret træning, og kun den positive af slagsen. Jeg tror ikke på straf, frygt eller forældede flokteorier. Jeg er uddannet i den moderne shaping teknik, som bl.a. Karen Pryor har været med til at popularisere. Det handler om at skabe gode situationer, vi kan belønne, og så vidt som muligt helt undgå de andre situationer. Hundetræning kræver strategi, vedligeholdelse og tålmodighed – men det er det hele værd! Jeg træner ikke din hund for dig – jeg giver dig redskaberne til at få det maksimale ud af forholdet og forme din hunds adfærd, som du ønsker det. Ved hjælp af kærlighed, sjov og samarbejde kan vi lære vores små venner næsten hvad som helst, og jeg forsikrer dig om, at processen er givende for begge parter. Om det drejer sig om lydighed, fysiske udfordringer, hvalpetræning eller adfærdsbehandling er jeg klædt på til at hjælpe dig, og jeg håber du vil tage skridtet og investere i din hunds velfærd – det er det værd!